Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 2 to M_DataMapper::set_custom_wp_query_where() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 291

Warning: Parameter 2 to M_DataMapper::set_custom_wp_query_groupby() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 291

Warning: Parameter 2 to M_DataMapper::set_custom_wp_query_fields() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 291

Warning: Parameter 2 to M_DataMapper::set_custom_wp_query() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 291

Warning: Parameter 2 to M_DataMapper::set_custom_wp_query_where() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 291

Warning: Parameter 2 to M_DataMapper::set_custom_wp_query_groupby() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 291

Warning: Parameter 2 to M_DataMapper::set_custom_wp_query_fields() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 291

Warning: Parameter 2 to M_DataMapper::set_custom_wp_query() expected to be a reference, value given in /var/www/zymes.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 291
Den lille rejsenisse | zymes.dk ツ

Den lille rejsenisse

Zymes og Zofrost lavede i 2012 en julekalendercacheserie. Det vil sige, at der kom en ny cache med en ny del af “Historien om den lille rejsenisse” hver dag op til jul. Juleaftensdag kom den store julecache, hvor de første tre findere kunne tage en lille julegave.
Se mere under i arkivet

1. December 2012
2. December 2012
3. December 2012
4. December 2012
5. December 2012
6. December 2012
7. December 2012
8. December 2012
9. December 2012
10. December 2012
11. December 2012
12. December 2012
13. December 2012
14. December 2012
15. December 2012
16. December 2012
17. December 2012
18. December 2012
19. December 2012
20. December 2012
21. December 2012
22. December 2012
23. December 2012
24. December 2012

Den lille rejsenisse

1. december

Det var 1. december i den store by Aarhus. Folk skuttede sig i kolde vejr, men julestemning og juleglæde herskede byen igennem. I Marselisborg Lystbådehavn sejlede et skib ind i havnen. På skibets spids sad en lille nisse og så med store øjne på den flotte lille havn. Han var sejlet med skibet fra en havn langvejs fra, i søgen efter et nyt hjem, da hans gamle hjem var blevet overtaget af en rottefamilie, som uden hensynstagen havde smidt ham af døre. Og så lige så tæt på jul!
Da skibet lagde til, klatrede han ned af trossen med sin taske på ryggen. Med fødderne solidt placeret på kajen så han sig om. Hvad nu? I sine solide støvler traskede han ned af kajen. Pludseligt fik han øje på en nisse med en blok i hånden, der stod midt på en lille bro (startkoordinatet) og så fortvivlet ud, mens han stirrede på broens rækværk. Rejsenissen gik hen til ham og spurgte: ”Hvad ser du så fortvivlet ud over?” Den fortvivlede nisse slog ud med armene. ”Jeg skal tælle alle disse lodrette stænger, fordi konen vil have, at jeg hænger en lyskæde på hver, men jeg kan ikke tælle! Kan du hjælpe mig?” Selvfølgelig kunne den lille rejsenisse hjælpe og han talte alle de lodrette stænger for den fortvivlede nisse. ”Der er A stænger i alt.”
”Åh, mange tak!” Den lille fortvivlede nisse, der ikke længere var fortvivlet, skrev antallet ned på sit papir, hvorefter at han skyndte sig hjem til sin kone og rejsenissen var igen alene. Han trængte til at strække benene efter den lange sejltur og han traskede videre hen af kajen. Lidt længere fremme sad en skibsnisse på kanten af kajen (WP1: N56 08.2((A*2)+60) E010 12.(A/2)((A*3)+20) ) og kiggede ud over havet. Ved siden af ham hang en redningskrans i en sjov farve. Den var B! (B=antallet af bogstaver) Det var underligt, tænkte rejsenissen, de plejede da at være røde og hvide, hvor han kom fra. Han ville ikke forstyrre den gamle nisse, der så ud til at savne havet og han gik videre, mens han kiggede sig omkring.
En anden gammel skibsnisse sad foran en restaurant (WP2: N56 08.(B)01 E010 12.(B*3)(B)7 ), der hed C (C=antallet af bogstaver), og knyttede garn til at fange fisk i. Faktisk var der ret meget liv i havnen og rejsenissen syntes at der var meget hyggeligt. Skulle han slå sig ned her? Et vindpust fór forbi ham og stanken af tang og fisk ramte hans næsebor. Nej, ikke på en havn, det var ikke ham. Han drejede om et hjørne og fik øje på en nissekone, der kiggede op ad en indpakket parasol (WP3: N56 08.3(C+2) E010 12.(C)0(C-3) ). Rejsenissen stillede sig ved hendes side og kiggede også op. På vej op til toppen kravlede den fortvivlede nisse, som rejsenissen havde mødt tidligere. Lidt forsigtigt spurgte rejsenissen nissekonen, hvad den fortvivlede nisse skulle deroppe. Hun svarede hidsigt. ”Ja, der er vist mus der har tygget huller i hans hue! Han skulle sætte et lys i toppen af hver parasol, men han kan ikke tælle og har kun fundet tre lys frem til D parasoller! Man skal da også holde øje med alting!” Rejsenissen turde ikke spørge den hidsige nissekone om mere og gik over en lille hejsebro.
På den anden side lå der en café (WP4: N56 08.(D-1)(D-1)(D-1) E010 12.9(D/2)(D/2) ) med navnet E (E= antallet af bogstaver). Hans mave knurrede. Mon ikke, at han kunne få noget at spise der? Inde på restauranten fik han en skål lækker grød og et krus hvidtøl. Da han var færdig spurgte han tjenernissen om, hvordan man kom ind til byen. Tjenernissen gav ham instrukser til at tage hen til (Cache: N56 08.(E-4)(E-4)E E010 12.(E+2)(E-3)(E+1), hvor en nissetransport ville komme. Den var desværre kørt for i dag, men rejsenissen kunne nok finde et sted at sove. Rejsenissen gik hen til nissetransportens opsamlingssted, hvor han fandt sig en lille krog, han kunne sove i. Inden han lagde sig til at sove, placerede han en lille skat. Det var tradition, hvor han kom fra, at man placerede små skatte, hvor end man kom frem, så andre kunne finde dem og vide, at her havde denne nisse været. Han pakkede sig godt ind i sit tæppe og faldt i søvn til lugten af hav, som han havde gjort de sidste mange aftener.

Den lille rejsenisse

2. december

Nissetransporten kørte syd på igennem byen og rejsenissen sad og kiggede ud af vinduet. Hvor mon han kunne finde et sted at slå sig ned? Til sidst hold transporten ind ved en lille sø og her stod rejsenissen af.
Jorden var frossen og luften kold og på søen var der en spæd isskorpe. Små nissebørn, der ikke vejede så meget, stod på skøjter på søen. Rejsenissen gik hen og kiggede på dem. Ak ja, han ønskede sig også børn en dag, men han havde mange år foran sig, så mon ikke, at det skulle lykkes ham at finde sig en nissekone en dag? Bare hun ikke var som den fortvivlede nisses hidsige kone, så ville rejsenissen nu hellere være fri. En lille nissepige skøjtede elegant hen foran ham og så med nysgerrige øjne på ham.
”Hvem er duuueh?” Rejsenissen smilede og løftede på huen. ”Jeg er en rejsenisse.. jeg leder efter et sted at bo.” Den lille nissepige lyste op. ”Der bor ikke noget i hjemmet i toppen af det træ.” Hun pegede på et træ, der stod ikke så langt derfra. Nissen takkede pigen og gik hen til træet, hvor han så op. Der var langt op. Den lille rejsenisse var ikke så glad for at indrømme det, men han havde det lidt svært med højder. Efter en dyb vejrtrækning begyndte han dog resolut at klatre op af træet. Halvvejs oppe måtte han holde en pause og han satte sig på en gren. Udsigten var nu god – så længe man lod være med at kigge ned. Efter at have fået styr på sin mave, der ikke var glad for situationen, fik han hevet sig det sidste stykke op. Det lille bitte hjem var støvet og fyldt med små edderkopper, der med deres mange øjne kiggede forskrækket på ham, da han kravlede ind. Meget hurtigt besluttede den lille rejsenisse sig for, at her skulle han ikke bo. Det var for småt og for højt oppe. Han måtte støtte sig til væggen, da et vindpust fik træet til at gynge. Nej, det var slet ikke noget for ham. En smule grøn bag skægget begyndte han at kravle ned. Nede på jorden åndede han lettet op. Turen havde taget det meste af dagen og han satte sig ved foden af træet. Her ville han hvile til i morgen, hvor han skulle videre. Han fandt et stykke brød frem fra sin taske og gav sig i kast med at spise. Hans taske var lettere, for han havde også gemt en skat her ved søen. Mørket faldt på og nissen ventede på, at den næste dag skulle gry.

Den lille rejsenisse

3. december

Rejsenissen var hoppet på en menneske-bil og blev kørt af sted til et ukendt sted. Til sidst parkerede bilen og nissen kunne hoppe ned fra undervognen. Det var en stor åben plads, hvor der holdt flere biler. En aflang bakke delte parkeringspladsen fra vejen og han tænkte, at der kunne han nok få en god udsigt fra, så han traskede derover og kravlede op af den stejle bakke. Deroppe lå en betonkasse – og ved siden af den stod en nisse i noget sjovt tøj, det mindede lidt om menneskers militærtøj. Han havde klippet sit skæg, så han kun havde en lille tyk hvid streg under næsen. Aldrig havde rejsenissen set så underligt en udseende nisse før.
Den underligt udseende nisse pegede pludseligt på ham, da den fik øje på ham. ”Halt!” Rejsenissen blev lidt forskrækket. Halt? Han var da ikke halt? Undrende rystede han på hovedet og gik frem om nissen, der havde et direkte, skulende blik. ”Goddag.. hvem er du?” Den anden nisse strakte sin arm skråt ud foran sig og stod ret. ”Hitlernissen!” Rejsenissen syntes godt nok, at det var en sær nisse, men sagde ikke noget. ”Jeg leder efter et sted at bo..” Hitlernissen skulede på ham med et mistænkeligt blik. ”Er du en udenbysnisse?!” Det måtte rejsenissen jo svare ja til. Hvad der så skete, havde rejsenissen ikke forudset. Den lille hitlernisse sprang ned i et hul og smækkede en dør efter sig, mens han råbte: ”Verdammt! Es ist ein udenbysnisse! Es hast uns gesnydt! I skjul!” Og så var rejsenissen alene igen på den stejle bakke. Han rystede på hovedet. En underlig nisse! Her ville han i hvert fald ikke bo. Efter at have gemt en lille skat, begyndte han at gå ned af gaden for at finde et nyt sted, som måske kunne blive til et hjem.

Den lille rejsenisse

4. december

Rejsenissen havde gået til hans fødder blev trætte og var så hoppet på endnu en bil, der kørte ham langt mod vest. Her var bilen stoppet ved nogle rækkehuse med blå skure og rejsenissen syntes, at her var da meget pænt. Da han stod ude på parkeringspladsen og overvejede, hvilken vej han skulle gå, var der en, der råbte ham an. ”Hej, du der. Har du brug for hjælp?” Rejsenissen vendte sig om, og fik øje på en beskidt lille nisse henne ved et skur uden egentlige vægge, der var fyldt op med skrald og skraldecontainere. Han traskede hen til den anden nisse.
”Ja?” Skraldenissen lagde kækt hovedet på skrå. ”Hva’ laver du her?” En ram lugt af skrald stod om ham, trods kulden.
”Jeg leder efter et nyt sted at bo..” Skraldenissen slog armene ud og grinede stort. ”Du er velkommen til at bo her! Kom med indenfor og se stedet!” Inden rejsenissen kunne nå at forberede sig, havde skraldenissen grebet fat i hans arm og hevet ham med ind i skuret, hvor skraldenissens hemmelige hjem lå skjult. Lugten var slem og rejsenissens øjne løb i vand. Puh! Godt det ikke var sommer, så ville lugten være brækfremkaldende. Det lille hjem var indrettet med alt muligt underligt, som mennesker havde smidt ud i skraldecontainerne oven på hjemmet, og selvom det stank og så rodet ud, så var det det første rigtige hjem nissen havde set siden han rejste ud i den store verden. Han satte sig forsigtigt på en gammel dåse, der tjente som stol. Skraldenissen bød ham på grød og snakkede som et vandfald – han var tydeligvis ikke vant til gæster, herude i stanken. Til sidst havde rejsenissen vænnet sig så meget til lugten at han næsten glemte det, mens han snakkede med skraldenissen. Han besluttede sig at overnatte hos skraldenissen. Inden han gik i seng, gik han ud for at trække lidt frisk luft – og gemme en skat. Det fortrød han dog, da han kom ind i stanken igen!

Den lille rejsenisse

5. december

Om morgenen sagde rejsenissen farvel til skraldenissen og trak med lettelse den friske morgenluft ned i lungerne. Han havde et mål i dag, for skraldenissen havde fortalt om en skolenisse, som måske kunne hjælpe. Skraldenissen havde også forklaret rejsenissen, hvordan han kom derhen. Busser, som samlede mennesker op et sted og satte dem af et andet. Se, det var jo smart! Og så kørte de hele tiden, så det var ikke noget problem for rejsenissen at komme frem.
Endeligt fandt han skolen. Den var delt i tre bygninger og han var lidt i tvivl om, hvor han skulle hen. Så han valgte en tilfældig bygning. Inde i bygningen var der meget stille, selvom der tydeligvis var flere mennesker. En nisse gik forbi ham og rejsenissen sagde hej, men der var ikke nogen reaktion. Det var da underligt, tænkte rejsenissen og fulgte efter.
Inde i et nisseklasserum sad der en masse unge nisser i en cirkel. Der var helt stille. Næsten helt stille. Deres arme og hænder bevægede sig rundt og rundt og rundt i forskellige tegn. Aldrig før havde rejsenissen set noget så underligt. Han forsøgte at komme i kontakt med dem, men ingen lod til at høre ham. Langsomt gik det op for rejsenissen, at det var DØVE nisser! Det var en tegnsprogsskole han var endt på! Til sidst prikkede han forsigtigt en gammel lærerindenisse på skulderen. Hun smilede til ham og han forsøgte at forklare sig med fagter, hvilket ikke gik så godt. Lærerindenissen pegede på sine øjne og så på hans mund og han forstod, at hun kunne mundaflæse! Efter at have forklaret sig, skrev lærerindenissen en seddel, hvorpå der stod, hvordan han kom ud til Nissekontoret for Tomme Hjem. Lettet kom han ud derfra og på sin vej ud til menneskernes busser lagde han en lille skat. Nu skulle det måske lykkes ham at finde et hjem!

Den lille rejsenisse

6. december

Endeligt kom rejsenissen ud til Nissekontoret for Tomme Hjem – der havde været langt derud på hans små ben, da busserne ikke kørte derud. Puh! Men endeligt var han fremme. Fra pladsen var der en flot udsigt ud over landskabet. Der var kø foran døren ind til det lille kontor, der var indrettet i en gammel plasticbøtte. Ingen så ud til at ville have en sludder for en sladder, faktisk så de fleste anspændte og deprimerede ud og rejsenissen tænkte, at det nok var fordi de var hjemløse. Han måtte indrømme, at han selv ikke var så glad for ikke at have et hjem. Efter en meget lang tids venten kunne rejsenissen træde ind i kontoret, der var usædvanligt trist at se på. En pil ledte ham hen til et stativ med ansøgningsskemaer – alle mulige forskellige, alt efter hvilken situation man var i. Rejsenissen fik endeligt læst sig frem til, hvilket skema han skulle tage og kunne nu udfylde det ved skrivepulten lige ved siden af. Efter at have svaret så godt han kunne på alle mulige svære spørgsmål om sig selv, kunne han give det til en sekretærnisse, som så på det igennem sine hornbriller med et surt blik. Hun gav det et stempel og sendte ham videre til en fortravlet kontornisse, der kastede et blik på stemplet og derefter slog op i en tyk mappe med beskrivelser af alle de tomme hjem. Rejsenissen skulle lige til at sige noget om, hvordan han egentligt godt kunne tænke sig at bo, da han fik stukket et papir i hånden med en adresse og ikke andet. Forvirret og med følelsen af, at han overhovedet ikke havde fået lov til at bestemme noget som helst, gik han ud af plastikkassen og kunne endeligt sætte sig ned på en sten og slappe af. Puh, sikke et cirkus. Men nu havde han da et hjem. Men hvor mon det var? Han så på adressen der ikke sagde ham noget og han besluttede sig for, at han ikke ville rejse mere den dag. Han var fuldkommen udmattet og var så træt, at han glemte at lægge en skat – men så er det jo godt, at Nissekontoret for Tomme Hjem ligger der og har en log!

Den lille rejsenisse

7. december

Efter at have fået et lift af en nisse med eget transportmiddel stod rejsenissen nu endeligt på adressen for sit nye hjem. Det var et dejligt grønt område, altså om sommeren, og der var fredeligt. Han kiggede op på den store kasse, der var hans nye adresse. Smuk var den ikke. Med en fornemmelse af, at det nok ikke var noget for ham, gik han ind i det lille tomme nissehjem. Lige straks da han kom ind, rejste hårene på hans arme sig og han kunne mærke det kilde i fingerspidserne af elektricitet. En dæmpet brummen gav ham følelsen af, at hans hoved var fyldt med bier. Åh, det var vel nok et skrækkeligt hjem. Helt trist gik han ud og satte sig på en sten ved en lille bæk. Han støttede albuerne på knæene og lagde hovedet i sine hænder. Hvad skulle han nu gøre? Her sad han lidt, indtil en kat kom gående forbi. Når nisser er så små, så skulle man tro, at katte naturligt ville se dem som spiselige, men katte og nisser har et samarbejde, så der var ingen farer for den lille rejsenisse. I stedet satte katten sig ved siden af ham og så på ham med sine flotte gule øjne.
”Hvad er der galt med dig, lille ven?” Nissen så op og sukkede dybt. ”Jeg kan ikke finde mig et nyt sted at bo. Det virker helt umuligt.” Katten lagde hovedet lidt på skrå. ”Jeg kender et sted, hvor en nisse som dig ville bo godt.” Rejsenissen så med håb på katten. ”Hvor er det?” Katten lagde sig ned og sukkede. ”Der, hvor min madmor bor uden mig.” Rejsenissen ville da gerne vide, hvorfor katten ikke længere boede sammen med sin madmor længere. Katten så trist ud og slog med halen. ”Det siger REGLERNE at jeg ikke må. Så nu har jeg heller ikke noget sted at bo. Min madmors børn tog mig ikke med, da de hentede alle tingene i vores gamle hjem.” Rejsenissen udtrykte sin harme over dette, men katten slog det hen – den havde fundet et skur, hvor den kunne holde sig varm og et andet sted, hvor der var en der lagde mad ud. I stedet gav katten rejsenissen et lift. Inden de tog af sted fik nissen lagt en skat til dem, som ville komme til stedet efter ham.

Den lille rejsenisse

8. december

Med hjælp af et helt netværk af katte, blev rejsenissen transporteret frem til det sted, som den triste kat havde fortalt ham om. Mange lange og høje bygninger strakte sig over et længere område. En lille hunkat satte ham af ved en nissedør ind til en af de store bygninger. Efter at have vinket farvel, gik rejsenissen ind. Indenfor var der stille og varmt i forhold til kulden udenfor. Meget gamle nisser sad i små kørestole eller var placeret i sofaer eller omkring små borde med spil. En del nisseplejere for rundt og passede på alle de gamle nisser. En middelaldrende nissedame bag en skrank smilede til rejsenissen. ”Hej. Kan jeg hjælpe dig med noget?” Rejsenissen, der ikke havde forstået på den triste kat, at det var et plejehjem, var lidt betuttet. ”Nej, jeg havde fået at vide, at jeg måske kunne finde et hjem her.. men SÅ gammel er jeg nu ikke.” Nissedamen rystede beklagende på hovedet. ”Vi mangler ikke folk i øjeblikket.. måske de kan hjælpe dig nede ved den gamle bryggerigrund..” Rejsenissen takkede venligst for hendes forslag, men tænkte ved sig selv, at han ikke havde lyst til at bo ved et plejehjem. Så desperat var han dog ikke endnu.
Udenfor trak han vejret dybt ned i lungerne. Der var noget ved sådan et sted, der gjorde en deprimeret. Nu ville han lægge en skat og forsøge at finde et andet sted. Efter at have fundet et godt sted, ville han rejse videre, men pludseligt blev han løftet op. Og op. Og op. En måge havde fået fat i hans taske og fløj af sted med ham!

Den lille rejsenisse

9. december

Åh nej! Rejsenissen er blevet samlet op af en måge! Heldigvis fik han råbt højt nok til at skræmme mågen til at sætte ham ned igen, men nu ved han ikke, hvor han er! Hjælp rejsenissen med at finde ud af, hvor han er landet!

A. Hvad må man ikke stramme, for så kvæler man barnet?
4 = Halstørklædet
7 = Hundesnoren
0 = Garnet

B. Otto Brandenburg skrev en meget kendt og populær julesang. Hvad hedder den?
6 = En lille nisse rejste
9 = Søren Banjomus
2 = Når du ser et stjerneskud

C. Hvad er nissefar?
5 = En hidsigprop
4 = Stor og tyk
9 = Altid glad

D. Hvem har skrevet ”Det kimer nu til julefest?”
3 = B. S. Ingemann
1 = N. F. S. Grundtvig
7 = H. A. Brorson

E. Hvad var det der gled ned fra himlen?
3 = Jesus
8 = Julemanden
4 = Stjernen

F. Ørkenens sønner har lavet fire julesange. Hvad hedder den fra 2011?
1 = Klokkespil
5 = På den første juledag
2 = Julekuglerne

G. I sangen spiller Henrik Kofoed på en trækbasun – hvad mener han du kan spille på?
7 = Hans fløjte
1 = Hans xylofon
5 = Hans sukkerstang

H. Julen har en lyd, men hvilken?
0 = Bjældelyd
2 = Musiklyd
9 = Englelyd

I. Når man er til julebal, hvad drysser man så på risengrøden?
1 = Kanel
8 = Salt og peber
0 = Julesne

J. Kim Larsen og Kjukken har lavet en cd med julesange. Hvilken sang er IKKE på cd’en?
0 = Julen har bragt velsignet bud
7 = I denne søde juletid
4 = Der er noget i luften

N56 AB.CDE E010 FG.HIJ

Nå, det var jo ikke så slemt. Efter at have fået pusten igen og gemt en skat, fik rejsenissen et lift af en nissefamilie videre ud i verden.

Den lille rejsenisse

10. december

Efter at have brugt natten hos den glade nissefamilie, blev rejsenissen sat af ude i noget de kaldte ”Lisbjerg erhvervspark”. Her var nissefarens bror ved at gøre klar til nybyggeri – han var en lille fortravlet erhvervsnisse i jakkesæt og store plantegninger under armen. Han var ved at diskutere noget med en kraftig lille byggenisse med gul hjelm på hovedet, selvom der slet ikke blev bygget endnu. Rejsenissen ventede høfligt til deres snak var færdig, før han prikkede erhvervsnissen på skulderen. Erhvervsnissen snurrede rundt. ”Hvad vil du?” Rejsenissen blev lidt perpleks over det sure svar, men tænkte, at det nok var fordi, at erhvervsnissen var så stresset. ”Din bror, familienissen, sagde at du måske vidste noget om nogle steder at bo..” Den lille erhvervsnisse blødte lidt op, da hans bror blev nævnt, men måtte beklagende ryste på hovedet. ”Vi har slet ikke bygget endnu!” Han lod blikket glide over rejsenissen og en svag rynke viste sig lige over hans næse. ”Og du ligner ikke en, der kunne få et hjem herude. Du er ikke uddannet advokat, regnskabschef eller ejendomsmægler, er du det?” Det måtte den lille rejsenisse jo benægte, han var faktisk ikke uddannet noget som helst. Så han måtte desværre gå derfra uden at have fået hjælp. Inden han fik et lift af en byggenisse, der skulle ind til byen, fik han lagt en lille skat. Gad vide, om han nogensinde vil finde et hjem?

Den lille rejsenisse

11. december

Den lille rejsenisse var blevet sat af inde i byen af den venlige byggenisse og havde sovet uroligt i et lille hul, gemt godt af vejen for biler og gående mennesker. Han var ikke vild med midtbyen, der var alt for meget larm, så i dag gav han op på at kigge hjem. I stedet gik han sig en lille tur, for at se sig omkring. Efter at have rundet et hjørne, kom han hen til en lille kirke. Uden for kirken stod en nisse og råbte op omkring gud og jordens undergang. ”Tiden er kommet! Jorden går under og vi er fortabte! Red din sjæl mens du kan!” Den lille rejsenisse syntes nu nok at det var et negativt budskab og han ville bare lige så stille liste forbi den mærkelige nisse, der havde en lang kåbe på og ikke bar nissehue. Men den lille religiøse nisse pegede på ham. ”Har du bedt om tilgivelse?!” Den lille rejsenisse blev helt forvirret. ”Tilgivelse? For hvad?” Prædikantnissen pustede sig op, hvilket så en smule komisk ud, og trampede hen til rejsenissen. ”Jorden går under og syndefaldet kommer! Enten kommer man i helvede eller også kommer man i himlen! Bed om tilgivelse og gud tager i mod dig!” Prædikantnissen svingede med armene og den lille bog han havde i den ene hånd. Rejsenissen blev så skræmt, at han måtte træde et skridt tilbage for ikke at få en arm i hovedet. ”Øhm..” Den lille prædikantnisse skulle lige til at sige noget mere, da en klokke ringede. ”Nå, tid til bøn!” Uden videre vendte han rundt på hælene og stormede ind af nisseindgangen til kirken. Den lille rejsenisse var stadig helt forvirret og satte sig ned på en kantsten, mens han lige tyggede på det, han havde fået at vide. Til sidst besluttede han sig for, at verden ikke så ud til at være ved at gå under for ham, så han ville ikke bekymre sig om den prædikantnisse. I stedet gemte han en lille skat og gjorde sig klar til at tage videre.

Den lille rejsenisse

12. december

Den lille rejsenisse havde gået en del af natten, men var på et tidspunkt blevet samlet op af en stor gråstribet hankat som havde snakket rejsenissen et øre af, indtil den satte ham af ved et stor trappe tæt på en stor vej. Katten havde før set nogle nisser her og mente, at det måske var et sted, hvor unge nisser boede. Efter at have vinket farvel til katten, så rejsenissen sig om. Et sted for unge nisser? Pludseligt startede noget højt musik med en masse bas og rejsenissen gik efter lyden. Musikken kom fra et lille hus, hvor døre og vinduer stod åbne trods kulden og en masse råben og høj musik kom fra. Forsigtigt gik rejsenissen hen til døren og kiggede ind. Og hvilket syn der mødte ham. Et stort rum med sofaer og borde og nisseølsflasker ud over det hele. Der var graffiti på væggene og trods udluftningen kom der en sær lugt derinde fra. Rejsenissen syntes det mindede lidt om lugten af brændt græs. I sofaerne sad nogle unge langhårede nisser med huer i forskellige farver. Nogle havde små stykker metal i ansigtet og andre havde udvidet deres øreflipper, så der var store huller i dem. Puh, tænkte den lille rejsenisse, det virkede godt nok for underligt. Han ville lige til at snige sig af sted igen, inden nogen fik øje på ham, men for sent. En af de unge nisser løftede en nisseølsflaske og råbte. ”Hey, du gamle, kom indenfor! Hey Finne, skru lige ned for det lort!” Rejsenissen, som var en utroligt høflig nisse, følte, at han måtte sige ja til invitationen og gik usikkert indenfor. Han blev inviteret ned i sofaen og fik en nisseøl i hånden. De unge nisser introducerede sig selv og forklarede ham, at de boede i et ’kollektiv’. Det viste sig, at det faktisk var nogle rare nisser, selvom de var lidt sære. Rejsenissen fik hvilet sine ømme ben og lært en masse inden han endeligt kunne takke af og skynde sig af sted igen. Uha, tænk så meget der kunne ske i en stor by som denne. Han nåede lige at smide en skat, inden han skyndte sig ud for at få frisk luft. Han var godt nok lidt svimmel.

Den lille rejsenisse

13. december

Efter besøget ved kollektivnisserne kravlede rejsenissen ind i en parkeret bil. Han var så omtumlet og træt, at han faldt i søvn. Og sov rigtigt længe! Næste dag vågnede han ved, at bilen blev startet. Og den kørte og den kørte og den kørte. Af nogle meget befærdede veje, så den lille rejsenisse kunne ikke hoppe af uden risiko for at blive kørt ned. Endeligt kørte bilen ind til siden. Men hvor var de henne? Rejsenissen skyndte sig at hoppe af, mens han kunne. Og blev lidt trist over det syn der mødte ham. Marker og marker og en masse larm fra en stor vej i nærheden. Åh nej da, de var kommet langt ud fra byen. Rejsenissen følte sig helt opgivende og satte sig op af et skilt, mens han med triste øjne så ud over de kolde, golde og snedækkede marker. Der boede jo ikke nogen herude.. og det var for åbent og blæsende til, at han selv havde lyst til at slå sig ned.
Efter at have siddet og kukkeluret i sine egne triste tanker i et stykke tid hørte han en tøffende lyd og han løftede hovedet, som han havde hvilt i sine hænder. Der kom der en lille nissetraktor med en lille landmandsnisse siddende indeni. Rejsenissen skyndte sig at stikke en tommelfinger i vejret i håb om at få et lift. Og selvfølgelig fik han det! Landmandsnissen var en rigtig flink nisse med en tyk landmandsaccent og en forkærlighed for sine køer. På hele turen tilbage til byen snakkede han om køerne og den lille rejsenisse lyttede høfligt på det, selvom køer ikke sagde ham så meget.
Inden han blev samlet op, havde den lille rejsenisse gemt en skat med sine små frosne fingre. Det var godt nok koldt derude på landet!

Den lille rejsenisse

14. december

Den lille rejsenisse var blevet sat af inde i et villakvarter. Her havde han brugt natten i en fuglerede i en hæk med en solsortehan, der nok havde inviteret ham ind under sin vinge, men som virkede sur og knotten. Måske savnede han sin kone, som var fløjet syd på med børnene. Rejsenissen var meget taknemmelig for den tilbudte overnatning, men kunne desværre ikke rigtigt give noget til gengæld, så nøjedes med at takke pænt, da han rejste videre dagen efter. Han gemte dog en lille skat i nærheden for at andre kunne vide, at han havde tilbragt natten der. Da han kom frem fra skattens gemme sted, stod der en stor hund og snuste. Det var en golden retriever og havde racens dum-glade sind. Den inviterede nissen med ud og gå og nissen sagde ja tak og kravlede op og tog fat i halsbåndet, mens hunden begyndte at lunte af sted.
”Hvad laver sådan en lille nisse herude i kulden?”
”Jeg er ude for at lede efter et nyt hjem.. men det ser ikke ud til, at jeg kan inde noget..”
Hunden ville gerne vide, hvad han ledte efter og rejsenissen måtte forsøge at forklare sig. Desværre kendte retrieveren ikke lige et sted der mindede om, men han syntes nu, at nissen var en rar nisse.
”Jeg kender et andet sted, hvor der altid er plads til en hjemløs mere!”
”Hvor er det henne?” spurgte nissen med håb i stemmen.
”Et sted, hvor min nabo har boet, fordi hendes forrige menneske ikke gad have hende mere.” Hunden fortalte om stedet, hvor alle mulige dyr kunne komme ud og bo, hvis de var hjemløse. De fik både mad og varme og folk var så søde. Den lille nisse syntes det lød som et dejligt sted og han mærkede håbet komme tilbage. Måske han kunne finde et sted at bo alligevel! Han fulgte hunden hjem og mødte nabohunden, en sød lille hvid damehund, der kunne fortælle, hvordan man kom derud. Rejsenissen takkede mange gange og hoppede på en menneskebus med nisseafdeling. Desværre viste det sig, at det var en forkert bus og han kom et helt andet sted hen!

Den lille rejsenisse

15. december

Rejsenissen stod og så fortabt ud. Han var kommet et helt forkert sted hen og havde ingen anelse om, hvordan han ville komme tilbage igen. En gammel nissekone kom gående forbi i samme øjeblik og hun så igennem sine tykke briller på ham. ”Du ser helt fortabt ud, unge mand.. er der noget galt?” Rejsenissen sukkede dybt. ”Jeg er faret vild – igen!” Den gamle nissekone klappede ham på armen. ”Det kan jeg hjælpe dig med.. hvis du hjælper mig!” Rejsenissen nikkede hurtigt. ”Hvad skal jeg hjælpe med?”
”Jeg skal ud og handle stort ind til jul, men kan ikke slæbe alle varerne selv. Min søn, der plejer at hjælpe, er taget til Honolulu..” Rejsenissen følte sig lidt lettet. Hvor svært kunne det være at hjælpe en gammel nissekone med at handle? .. ja, han fandt nu hurtigt ud af, at det er en anstrengende affære!
Første stop var en kæmpe stor butik med et imponerende indgangsparti. Rejsenissen talte sig frem til, at der var hele A firkantede søjler der støttede taget! Det var et hårdt sted at handle, de skulle have alt muligt forskelligt.
Endeligt var de færdige og rejsenissen tænkte, at det var det. Det var det bare ikke, for nissekonen skulle også ud og købe julegaver! Så de skyndte sig videre til næste butik (WP1: N56 (A+1).0(A) E010 06.0(A+27) ), så hurtigt som den gamle kone kunne traske af sted på de glatte stier. Rejsenissen blev stående udenfor i kulden med alle de ting de havde købt og betragtede både mennesker og nisser der bevægede sig rundt i et koordineret kaos. Det var godt nok en stor plads til menneskebiler. Og der var klar til et væld af mennesker. Hele B skure til de store vogne, som man puttede varer i. Den gamle nissekone var ferm til at handle og var hurtigt ude igen. Hun snakkede til gengæld som et vandfald og rejsenissen fik hele hendes livshistorie plus hendes afdøde mands og hendes børns og børnebørns. Var de dog ikke snart færdige?
Den næste butik (WP2: N56 10.9(B*10+3) E010 06.(B-4)1(B*2) ) var fyldt med farver og lys. Rejsenissen blev igen placeret udenfor, mens konen købte flere gaver. Han stod og kiggede op på et stort skilt med åbningstider. I dag var det lørdag og butikken havde åbent fra C til 18. Nå ja, så havde de god tid endnu. Sneen begyndte at dale og rejsenissen skuttede sig. Det var godt nok koldt! Endeligt kom den gamle nissekone ud igen og de fortsatte igennem sneen til næste butik (WP3: N56 10.(C)02 E010 05.(C)6(C-6) ). ”Vi er snart færdige!” sagde hun opmuntrende ind i mellem alle hendes andre historier. Godt! Tænkte rejsenissen, men var selvfølgelig høflig og lyttede til alt det snak der kom ud af konen. Foran den næste butik var der sat D små pæle op, sikkert for at folk ikke kørte ind i indgangspartiet. Det var nemlig en butik med en masse dyre ting. Ikke at det var noget, der interesserede rejsenissen. Alt det nymoderne stads. ”Sidste butik!” Rejsenissen kunne ikke lade være med at se lettet ud og en knirkende latter undslap den gamle. ”Så skal du bare lige hjælpe mig tilbage til nissetransporten, så skal jeg nok forklare dig, hvordan du kommer frem.” Rejsenissen hankede op i poser og traskede efter nissekonen videre til det sidste sted (WP4: N56 10.(D+1)5(D+1) E010 05.(D+1)90 ). Der var igen et flot indgangsparti i en stærk E (E=antallet af bogstaver i farven). Her gik det stærkt og de var snart videre til nissetransporten. Fremme ved den ventende nissetransport (Cache: N56 10.(E+3)5(E-4) E010 05.(E+3)5(E-6) ) fik rejsenissen læsset konen ind og hun forklarede ham, hvordan hun kom videre til der, hvor han skulle hen. Faktisk var der en nissetransport der kørte derud lige fra, hvor de stod og det gjorde rejsenissen glad. Endeligt noget han kunne finde ud af. Han blev så glad, at han havde kræfter til at gemme en lille skat, inden han stod på transporten og kørte ud i aftenen med ømme fødder og en øm ryg.

Den lille rejsenisse

16. december

Endeligt var rejsenissen fremme ved internatet. Det så ud som et rigtigt hyggeligt sted og han traskede ind med en god fornemmelse i maven. I det første hus han kom forbi var der fyldt op med katte. Små katte, store katte, unge katte, gamle katte og katte i alverdens farver. Han traskede en tur ned af gangen, men måtte indrømme, at han ikke følte sig hjemme. Han havde et godt forhold til katte, men der var bare for mange her. Og de miavede og miavede og miavede. En smule slukøret gik han derfra igen. Men der var mange bygninger omkring gården og han fortsatte rundt. I en af de andre bygninger var der undulater. Og de var snaksaglige. Han var nær aldrig kommet derfra, så meget snakkede de. Puh, tænk hvis han skulle have undulater til bofæller. Ellers tak! Han gik stadig en smule håbefuld ind i næste bygning. Der var stille og der var både en butik og nogle kontorer. Måske han skulle prøve at slå sig ned her? Han fandt sig et sted, hvor han kunne tilbringe natten. Men han havde da knapt lukket øjnene, før et helvede brød løs. Det var åbenbart fodringstid, for et eller andet sted i huset var der mange hunde, der gøede højt og voldsomt. ”MAD MAD MADMADMADMAD!” Rejsenissen satte hænderne for ørerne. Åh nej da, sikke en larm. Det blev en meget lang nat og til sidst gav han op. Det var bare ikke til at sove herude. Alt den larm! Han havde det som om, at hans hoved skulle eksplodere. Træt og trist luntede han ud til nissetransporten igen, der skulle komme efter nogle timer. I mens han ventede, fik han gemt en lille skat.

Den lille rejsenisse

17. december

Efter at have siddet i nissetransporten i mange timer, steg rejsenissen af et eller andet tilfældigt sted. Alting var vådt og koldt og nissens humør var ikke just blevet bedre af turen herud. Igen havde han ingen anelse om, hvor han var, men i det mindste vidste han, hvor nissetransporten kørte fra. Rejsenissen trak tasken bedre op på ryggen og traskede af sted, mens han kiggede sig omkring. En børnefamilie var ude at gå tur – en mor og en far med en barnevogn foran sig og to børn ved siden af, der tumlede rundt i sneen. Rejsenissen standsede op og så på dem med et mildt blik. En dag skulle han også stifte familie. Han havde et blødt punkt for børn. Familien med røde kinder, gik forbi ham og han skulle lige til at gå videre, da det ene barn, en lille pige på en tre-fire år, hvinede og begyndte at trampe igennem sneen i mod ham. Åh nej! Ser du, nogle børn kan godt se de små nisser, selvom de voksne ikke kan – og det er ikke mange børn der kan, men lige denne lille pige kunne. Så rejsenisse måtte tage benene på nakken og selv tumle igennem sneen med sine små ben. Heldigvis væltede pigen, så rejsenissen kunne nå at gemme sig i et rør, der stak op af jorden. Han skyndte sig at kravle langt ind, så pigens små buttede fingre ikke kunne nå ham. ”Nissenissenissenissenisse!” Pigen far kom rendende efter hende. ”Amalie, hvad er der dog galt?!” ”Jeg så en nisse!” Den lille pige var henrykt, men kunne ikke nå nissen i røret. Men kunne høre faren sukke højt. ”Amalie.. kom nu, vi skal hjem inden lillebror bliver kold!” Den lille pige protesterede højlydt. ”Men der var en nisse!” ”Amalie, kom NU!” Faren slæbte af med den lille pige, der begyndte at græde, for hun ville så gerne vise sin far den lille nisse. Rejsenissen kunne trække en lettet vejrtrækning. Puh, det var tæt på. Her ville han heller ikke bo.. tænk hvis pigen kom forbi igen! Der florerede frygtelige historier om nisser, der blev fanget af børn og blev udsat for de grusomste ting! Rejsenissen satte sig for at få vejret og inden han forsigtigt gik tilbage til nissetransporten, lagde han en lille skat.

Den lille rejsenisse

18. december

Inde i varmen i nissetransporten sad rejsenissen for sig selv, med ved et stop strømmede det pludseligt ind med nisser og en ung studinenisse satte sig ved siden af ham. Rejsenissen sad og så ud af vinduet og spekulerede på, om han kunne nå at finde et hjem inden jul. Han var begyndt at tvivle og han følte sig meget trist ved tanken om at fejre jul uden et hjem. Pludseligt var der nogen der prikkede ham på skulderen og han drejede overrasket hovedet. Den unge studinenisse smilede til ham. ”Jeg kan altså ikke lade være med at spørge.. hvad sidder du og sukker over?” Rejsenissen fortalte sin historie, da hendes søde smil lokkede det ud af ham. Da han var færdig smilede hun stadig, selvom hun havde følt med ham. ”Måske du kan bo ude ved os, vi har altid tomme hjem.. Altså ude ved skolen.” Rejsenissen skyndte sig at takke ja til at komme med ud og se udvalget.
Nissetransporten holdt ind til siden og rejsenissen fulgte studinenissen ud. Foran dem lå en stor bygning til mennesker, men små skilte viste hen til nisseindgangen, hvor studinen førte ham hen. Hun viste ham rundt på skolen og fortalte og fortalte. Til sidst skulle hun til time, så hun efterlod ham til selv at kigge sig omkring. Hans små ben var trætte og han satte sig i et fællesareal, hvor han ikke kunne lade være med at lytte med på alle de samtaler der var i gang. Men han forstod ikke meget af dem. Det var meget faglige samtaler, med en masse ord han ikke kendte. Til sidst blev han så træt i hovedet, at han blev nødt til at gå ud og få noget frisk luft. Da han stod udenfor besluttede han sig for, at det ikke var her han skulle bo. Nok var alle nisserne søde og rare, men hvis han skulle høre på alle de tekniske samtaler hver dag, så ville hans hoved blive alt for rodet. Han gemte en lille skat og gemte sig så i en bil, der kørte ud i verden.

Den lille rejsenisse

19. december

Det var blevet mørkt og koldt og klamt og rejsenissen var endt ude i noget der skulle forestille et lille område med natur, men hvis det nu bare havde været så enkelt! Den lille rejsenissen var flere gange skvattet over skrald af al mulig art og han forsøgte nu at finde en vej ud af området, men han syntes nu, at han blev ved med at gå i ring. Hvis månen nu bare gad komme frem! På et tidspunkt var han ved at give op og lænede sig op af et træ. ”Puh, gad vide, hvordan jeg kommer ud herfra?” ”Du skal bare følge stien!” Rejsenissen gav et ordentligt spjæt, da han ikke havde set nogen! Han så sig skræmt omkring, men kunne ikke se nogen. ”Hvem sagde noget?” spurgte han forsagt. ”Det gjorde jeg!” Stemmen kom oppefra og rejsenissen så op. Og oh ve og skræk! Der var et kæmpe monster! Rejsenissen stivnede helt i skræk! Monstret havde ti ben, to røde øjne der lyste i mørket og kæmpe kæber der bevægede sig, når den snakkede! Monstret firede sig ned fra træet i et selvlysende reb og landede på jorden lige ved siden af ham. Nu vidste rejsenissen, at han skulle dø! Monstret kom nærmere på sine lange tynde ulækre ben. ”Men hvad laver du i det hele taget her?!” Rejsenissen kunne næsten ikke svare, så meget rystede han af skræk. ”J-j-j-jeg le-le-leder e-e-efter et n-n-n-yt hj-hj-hj-hjem!” Det store monster så på ham med de røde øjne. ”Jamen det skulle du jo bare have sagt!” Og så tog monstret ham i kraven og slæbte af med ham!
.. det måtte have sortnet for rejsenissen, for da han kom til sig selv, var han inde i en hule i et træ, hvor der var tørt og rart og faktisk næsten helt hyggeligt. Monstret stod ved siden af ham og rejsenissen slog hænderne for ansigtet. ”Du må ikke spise mig!” En underlig lyd kom fra monstret. Det tog lige lidt før rejsenissen forstod, at det lo! ”Jeg spiser ikke nisser! Jeg har bare taget dig med ind i varmen!” Langsomt fjernede rejsenissen hænderne fra ansigtet og så på monstret. Nu han lige samlede sig lidt, kunne han nok se, at monstret faktisk så helt venligt ud, trods sit skrækindjagende udseende!
Den lille rejsenisse og monstret nåede at blive helt gode venner, inden rejsenissen tog videre næste dag. Inden da havde nissen efterladt en skat ved monstret, for det viste sig, at monstret var meget trist, da ingen turde besøge det, da det så så farligt ud!

Den lille rejsenisse

20. december

Atter en gang var rejsenissen hoppet på en bil og var atter en gang blevet kørt ud i verden. Denne gang var han blevet kørt ud til en stor græsplæne med lys på, hvor der rendte en masse nisser rundt i sportstøj og med en bold de spillede i mellem sig. Rejsenissen vidste nu nok godt, hvad de lavede, selvom det så meget underligt ud. De spillede fodbold! Rejsenissen fattede ikke helt det sjove i sporten, men så da på det med glæde, så han stillede sig i kanten af banen og kiggede på nisserne, der løb og råbte til hinanden. Det var nemt at se, hvem der var med hvem, for det ene hold havde gule veste på og det andet hold grønne. Rejsenissen blev helt revet med og da bolden helt tilfældigt blev sparket i hans retning hoppede han to skridt frem og sparkede den ind midt på banen igen. Pludseligt blev der helt stille og rejsenissen kom pludseligt i tanke om, at det nok ikke havde været så smart. Han skulle lige til at liste af, da der stod en trænernisse, der var meget rød i hovedet, ved siden af ham. ”Hvad hulan har du gang i! Kæmpeidiot!” Spyttet fløj fra trænernissens læber, som han skreg af rejsenissen. Han hidsede sig mere og mere op, og hans ansigt blev mere og mere rødt og han fægtede med armene, mens han skældte ud. Den stakkels lille rejsenisse forsøgte at forklare sig, men kunne slet ikke komme igennem for trænernissens skrigeri, så da han pludseligt skreg ”kan du så se at komme ud af min bane!” skyndte rejsenissen sig at gøre som de rblev sagt og han styrtede væk fra græsset og ud på en parkeringsplads. Puh! Sikke en hidsig nisse! Rejsenissen kunne slet ikke fordrage at blive råbt af på den måde. Han skyndte sig at gemme en lille bitte skat – tænk hvis trænernissen så den og ikke kendte rejsenissens hjemsteds traditioner? En bil blev startet og rejsenissen skyndte sig at hoppe på den. Aldrig om han skulle herud igen!

Den lille rejsenisse

21. december

Den lille rejsenisse var meget bedrøvet i dag. Der var kun nogle få dage til jul og han kunne ikke finde et sted at bo. Bilen han var hoppet på, havde sat ham af et sted med nogle høje huse og her havde han trist trasket rundt hele natten. Til sidst var han kravlet om bag et træ for at sove lidt. Nu sad han, forfrossen og trist, og græd i sit skæg. Det hele var bare forfærdeligt. Ingen steder var gode at bo og han ville fryse og sulte juleaften, den største årstid på hele året, hvor alle var glade og hyggede sig. Han sad længe og søbede i sin eget elendighed. Men pludseligt var der en venlig stemme, der snakkede til ham. ”Jamen kæreste dog, hvad sidder du her og græder for?” Det var en gammel nissekone, der var stoppet op og så på ham med et venligt blik. Rejsenissen snøftede og trak trist på skuldrene. ”Jeg har ikke noget sted at bo, ingen steder passer til det jeg leder efter og det er snart jul.” Den gamle nissekone rakte ham et lommetørklæde. ”Så så. Puds næsen. Jeg ved lige, hvad du har brug for. Kom du med mig.” Rejsenissen snød næsen i lommetørklædet og rakte det lidt beskæmmet tilbage. ”Hvor skal vi hen?” ”Vi skal i kirke! Når jeg kan mærke der er noget der trykker, så tager jeg i kirke. Og lige nu er det endnu bedre, fordi der er julemusik overalt og det hjælper sådan på humøret!” Rejsenissen mente nu ikke, at der var noget, der kunne hjælpe på hans humør, men han ville da gerne give det et forsøg. Det var alligevel omsonst at lede videre efter hjem, han havde snart været hele byen rundt. Så han rejste sig og fulgte med den gamle nisse hen til en gammel nissebil, som hun skubbede ham ind i og selv satte sig bag rattet. Og så kørte de af sted mod kirken, hvor der skulle være julekoncert. Nissen fik gemt en skat, mens han sad og var så trist, så det skulle han heldigvis ikke huske, inden de kørte.

Den lille rejsenisse

22. december

Endeligt var de fremme ved den søde hyggeligt udseende kirke – der var tændt en masse stearinlys og atmosfæren i kirken var julet og behagelig. Der var fyldt med mennesker og nisser og der blev småsludret over alt. Den gamle nissekone trak rejsenissen med ind på en bænk, hvor der åbenbart var nogen hun kendte og efter rejsenissen havde hilst venligt på dem alle sammen, sad han og kiggede rundt i kirken. Varmen, roen og atmosfæren gjorde sin indvirkning og han begyndte at slappe af, selvom han nu stadig var ret ulykkelig. På et tidspunkt begyndte præsten at snakke og musikken begyndte at lyde rundt i mellem de kolde stenvægge. Rejsenissen tænkte tilbage på den forgangne måned. Hvordan han var blevet smidt ud af sit eget hjem af den grumme rottefamilie, der uden videre havde bosat sig uden tanke på ham. Rejsen til denne store by og alle de forskellige nisser og dyr han havde mødt. Nissen, der ikke kunne tælle, skraldenissen, Hitlernissen, hundene, kattene, de gamle nisser, kollektivnisserne, de døve nisser. Rejsenissens tanker førte ham langt bort og musikken gav ham ro i sjælen. Efter et par timer, var koncerten slut og nisserne rejste sig og samledes i små grupper, som snakkede og snakkede. Rejsenissen blev siddende på bænken, indtil den gamle nissekone og jullende. ”Rejsenisse! Jeg vil lige præsentere dig for Bagernissen. Han ved et sted, hvor der er plads til en nisse som dig!” Rejsenissen rejste sig og hilste på den store bagernisse med de store stærke arme og lidt mel på frakken. ”Det er et lille stykke skov. Der bor ikke nogen lige nu. Du kan få et lift, jeg skal lige forbi alligevel.” Rejsenissen takkede pænt ja tak og nåede lige at gemme en skat, inden de kørte, for der var mange der ville snakke med bagernissen. Han sagde pænt farvel til den gamle nissekone og så kørte de ellers derud af, mod det der måske skulle rejsenissens nye hjem?

Den lille rejsenisse

23. december

Rejsenissen blev sat af ikke langt fra det lille stykke skov, hvor han måske kunne finde sit hjem. På sine små ben traskede han af sted og ind i mellem de små træer og hen mod det træ, han havde fået at vide, havde et hjem mellem rødderne. Pludseligt så han noget rødt lyse over sig. Foran ham stod et rensdyr med en stor rød næse! Rejsenissen mistede helt mælet. Det kunne kun være julemandens kendte rensdyr Rudolf! Rudolf så nu rigtigt meget trist ud og rejsenissen viftede med armene, for at fange det store dyrs opmærksomhed. ”Hej!” Rensdyret sænkede sit store hoved og så med store triste øjne på nissen. ”Kan du hjælpe mig?” Rejsenissen missede mod Rudolf. Hans næste lyste godt nok noget kun. ”Rudolf. Hvad laver du her? Det er jul i morgen og julemanden skal have alle sine rensdyr!” Dette fik det store dyr til at komme med en sørgmodig lyd. ”Jeg er stukket af.. og er blevet væk! Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer hjem igen!” Rejsenissen klappede rensdyret på siden af mulen med sin lille hånd. ”Hvorfor er du dog stukket af?” ”De andre rensdyr drillede mig på grund af min røde næse!” Endnu en lang sørgmodig lyd kom fra rensdyret. Rejsenissen havde ondt af Rudolf. Det måtte heller ikke være let med sådan en tud. Han kom med nogle trøstende ord. ”Hvis jeg nu kalder på julemanden, vil du så tage med ham hjem og tage ud med alle julegaverne til alle børnene?” Rensdyret nikkede og snøftede. ”Jaah! Jeg vil gerne hjem! Her er koldt og mørkt og uhyggeligt! Jeg savner den dejligt varme stald!” Rejsenissen forstod det godt – der var nu ikke noget bedre end sit eget hjem.
Nu er det sådan, at alle nisser kan komme i kontakt med julemanden – de skal bare koncentrere sig og tænke meget voldsomt på ham, så kommer han. Ingen gør det den grund og det er ret sjældent at de sker, men de kan! Så rejsenissen lukkede sine øjne og tænkte meget kraftigt på julemanden og samtidigt så han Rudolf for sig, så julemanden vidste, hvorfor han kaldte.

På nordpolen fik julemanden rejsenissen besked og han blev meget lettet. Men hvor var den lille nisse der havde fundet Rudolf? Hjælp julemanden med at finde dem!

Hvad hedder julemandens rensdyr?
Billede

Nissens koncentration var så dyb, at det ikke var et problem for julemanden at finde ham og Rudolf. Meget benovet hilste rejsenissen på julemanden, der gav Rudolf et stort kram. Begge to var meget glade for at blive genforenet. Julemanden inviterede rejsenissen med i kanen som tak og det kunne rejsenissen ikke sige nej til!

Den lille rejsenisse

24. december

Det havde været en lang december for den lille rejsenisse. Der havde været mange nedture og han havde oplevet mange ting. Faktisk var det nok den værste december den lille rejsenisse nogensinde havde haft. Men i dag var det lillejulenat og rejsenissen sad i julemandens kane! De fløj højt og flot med Rudolf foran alle de andre rensdyr. Under dem lyste byen op og rejsenissen havde helt glemt sine sorger om at finde et nyt hjem. Det kildede i hans mave og han holdt godt fast i julemandens jakke. Han sad nemlig på skulderen af julemanden! De fløj rundt og smed gaver ned igennem skorstene til alle de små børn, som havde været artige og fortjente en gave. Som de kom rundt, kunne den lille nisse dog alligevel mærke de triste tanker trænge sig på. Alle skulle hygge i deres hjem med deres familie og venner. Som dagen brød frem var den lille rejsenisse faktisk ret trist igen, selvom det var en fantastisk oplevelse at flyve med julemanden. Pludseligt satte julemanden kursen mod jorden og de landede mellem nogle træer på et hjulspor. Julemanden kravlede ud af kanen og tog rejsenissen ned på sin hånd, hvor han kiggede med sit milde og gode ansigt på den lille nisse.
”Jeg har også en gave til dig, lille rejsenisse. Som tak for at du fandt Rudolf for mig. Og fordi du har været en god lille nisse.” Den lille rejsenisse vidste slet ikke, hvad han skulle svare. Julemanden hev noget op af kanen og placerede det på jorden, lige op af et træ. ”Her har du dit nye hjem.” Og minsandten om det ikke var et rigtigt hjem! Den lille rejsenisse troede ikke sine egne øjne. Et rigtigt hjem til ham. Han fik helt tårer i øjnene og fik hvisket et tak frem. Julemanden lo sin godmodige latter og satte nissen ned ved siden af det lille hjem. ”Jeg har også inviteret en masse nisser, som gerne vil komme og holde jul med dig. Og et par dyr.” Fra bag flere træer sprang skraldenissen, den gamle nissekone, der havde haft ham med i kirke, et par kollektivnisser, monsteret fra skoven, solsorten og flere katte. De ville alle sammen gerne holde jul hjemme ved rejsenissen, fordi de alligevel ikke havde noget sted at holde jul selv og de kunne godt lide rejsenissen. Julemanden satte sig tilbage i sin kane og fløj af sted med sin velkendte latter og de vinkede alle farvel. Derefter pyntede de til jul, hentede et lille træ og lavede god julemad. De dansede om træerne og åbnede pakker, som julemanden havde efterladt. Det blev en rigtig dejlig jul for dem alle sammen og rejsenissen, der nu hed skovnissen, havde den bedste jul han kunne huske.
På et tidspunkt gik han udenfor og kiggede op på stjernerne med et tilfreds smil på ansigtet.
Så blev det rigtig jul alligevel.