Hvem?

Hvem?Kort om mig:
Det er ikke helt let at beskrive mig selv, men kan gøre et forsøg. Jeg er en ung fyr? Ung mand..? En gut på 28 år. Jeg bor i Aarhus, men er født og opvokset i det kolde Nordjylland.
Jeg er vel en smule nørd. Ihvertfald i forhold til gennemsnittet, men dog heller ikke så slemt igen. Ser bare lidt for mange serier, og bruger lidt for meget tid ved computeren, og ser til tider verden i pixels, men der skal jo være tid og plads til det hele.
Får brugt en del tid på geocaching, skattejagt for voksne. Vil du med?

zymes?
Navnet “zymes” stammer helt tilbage fra 3. klasse i folkeskolen (1997). Dengang fik vi computere (og internet) på skolen, så det var meget spændende. Omkring samme tid åbnede 3d chatten “HøjHuset” (NetStationen), så der skulle vi allesammen da ind, når der var en ledig computer.
For at komme ind på chatten skulle vi selfølgelig allesammen have et brugernavn, nogle var mere opfindsomme end andre, og nogle skiftede ofte.
Jeg så en plakat på væggen hvor “NovoZymes” stod som sponsor i bunden, og derfra kommer navnet “zymes”.
Siden dengang har navnet bare hængt ved, og den dag idag bliver jeg også kaldt “zymes” i det virkelige liv.
Gennem tiden er der kommet flere variationer af det, nogle giver mere mening end andre.

zymes, zymse,  symaskine, zymmelymme, zymesling, wuzzer, wrahuu, jubjub, lis, russeren, helikopteren, pip, pipse, blotteren, ham i frakken,  ged(en), Leif, JJ, Jaboc – Kært barn har mange navne? :D

zymes.dk?
Tror jeg lavede min første hjemmeside omkring samme tid som “zymes” blev til. Den blev vist lavet på webbyen, så vidt jeg husker. Har haft en del forskellige gennem tiden, både lavet i ren html (Adobe Dreamweaver <3), personlige, sjove, grimme, osv.
Min første hjemmeside på eget domæne var FunnyZone.dk, som vist åbnede i 2005. Som navnet så småt antyder var det en side med jokes, flash spil og sjove billeder. Men den lukkede senere igen, fordi jeg ikke gad bruge den nødvendige tid på at vedligeholde den.
Domænet zymes.dk blev først købt i 2007, hvorefter det er blevet brugt fast til mail og ellers til flere forskellige sider. Ligenu er der så smidt en wordpress blog på den, hva’ mon det næste bliver?
Hjemmesider har altid kun været på hobby plan, og ikke fordi jeg regner med folk faktisk går herind jævnligt. Det er bare min lille legeplads på nettet.
Se evt. også sjuskogfusk.dk, nu når du er her alligevel.